Hárfríar armholur

Vi kender det alle – den evindelige hårfjerning i armhulerne. Særligt i sommermånederne, hvor vi dagligt har bare arme og derfor ønsker at have hårfrie armhuler i vores sommerkjoler og i ikke mindst på stranden, når vejret tillader solbadning i bikini. Med sugaring slipper du heldigvis for den daglige hårfjerning, fordi hårene her trækkes ud med roden. Det giver dig nemlig en hårfri periode på op til 4-6 uger.

Hvis du i dag fjerner hår under armene med skraber, så kender du alt til de nye stubbe, som hurtigt er synlige igen. For mange giver de også en mørk skygge i huden, selvom de måske ikke engang er lange nok til at kunne barberes igen. Når du fjerner hår med sukkervoks, kommer hele hårroden med ud. Det giver dig en flot ens hudtone uden skygger. Når de nye hår vokser ud, er disse tilmed fine og bløde, modsat barberingens hårde stubbe. Derfor vil der også her gå længere tid inden de er synlige.


Sådan fjerner du hår i armhulerne med sukkervoks

Til hårfjerning i armhulerne skal du bruge spatel sugaring

1. step – Klargøring 

Inden du går i gang med at fjerne hår med sukkervoks, er det vigtigt, at huden er ren og tør. I armhulerne samles der helt naturligt sved og skidt, derfor bør du vaske armhulen med en fugtig klud inden hårfjerningen. Hvis der er fugtigt fra sved, så kan sukkervoksen ikke hæfte på huden og hårene. Derfor er det også vigtigt, at huden er helt tør. Powder  absorberer al fugt, så huden er tør.

2. step – Påføring

Sugaring skal påføres mod hårenes groretning. Groretningen i armhulerne varierer fra person til person. For nogen vokser det hele i samme retning og hos andre deler groretningen i midten af armhulen. Hvis din groretning deler sig, så skal du også dele behandlingen op i to. Skrab vinkelret med spatlen hen over huden 2-3 gange, så alle hårene er klistret godt ind.
Det bedste resultat opnåes, hvis huden er stram under påføring. Det gør du ved at bøje armen og spænde musklerne, når du holder armen over hovedet.

3. step – Afrivning

Stripsen sættes over sukkervoksen og gnides fast. Hiv i et fast ryk med hårenes groretning. Det er vigtigt, at du ikke trækker stripsen ud fra huden, men i stedet trækker ned langs huden. Sørg igen for at holde huden stram, da det sikrer at flest mulige hår komme af i første ryk og giver samtidig en mindre smertefuld behandling.
Ved de første behandlinger kan du opleve, at alle hårene ikke kommer med ud i første ryk. Ved sugaring må du gerne gentage behandlingen flere gange på samme område. Da sugaring er meget skånsomt, vil det ikke skade huden, som ved traditionel voks.
Hvis det kun er enkelte hår kan disse også fjernes med en pincet. I takt med at du har fjernet hårene flere gange, vil hårrødderne lettere slippe og du vil få alle hårene med i første ryk.

TIP
Hold en hånd på huden lige efter afrivning for at dulme smerten.
Smerten vil gradvist aftage i takt med, at hårsækken bliver slappere og derved nemmere giver slip på hårroden.

4. step – Aloe Vera

Sidder der lidt sukkerrester tilbage på huden, kan disse nemt fjernes med en lunken klud.
Afslut gerne behandlingen med vores Aloe Vera Gel der køler og beroliger huden, samt mindsker riskoen for bakterier i den åbne hårsæk.

Ligesom resten af kroppen, så har dine armhuler også brug for hudpleje. Ikke kun for, at de føles dejligt bløde, men fordi det faktisk også giver dig et flottere hårfjerningsresultat, der holder længere.

Hvis din hud er velfugtet og fri for døde hudceller, så kan de nye hår nemmere bryder igennem huden og du undgår indgroede hår. En smidig hud giver samtidig nemmere slip på hårene, så du får dem alle med ud i første ryk. Det betyder også, at du kan fjerne dem ved en kortere længde – helt ned til 2-3 mm – og derfor ikke behøver vente til de er 5 mm.

Vi anbefaler derfor, at du anvender Sugar scrub ugentligt og fugter huden med vores Body Balm dagligt, når du alligevel smører resten af kroppen ind.
Alle vores plejeprodukter indeholder økologiske og naturlige ingredienser samt er Svanemærket og AllergyCertified.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *